Profil |
![]() |
|
|
"Vil du gerne være lykkelig? Start med at være taknemmelig for,
hvem du er, og hvad du har" Peter Plys og hans Tao,
Benjamin Hoff |
||
|
Gennem mine
livsfaser har jeg erhvervet mig erfaring og indsigt i de veje og
vildveje, livet kan føre os. Som personlig indsigt, men også erfaret
gennem et arbejdsliv med bl.a. vejledning, coaching og rådgivning i
forbindelse med valg af karriere, uddannelse og job. |
||
|
Nogle gange er
det voldsomme udfordringer eller begivenheder på jobbet eller privat,
der får os til at stoppe op. I sådanne situationer er det ofte naturligt
at sparre og sætte fokus sammen med en coach. Coachen kan udvide dit
landkort over muligheder, påpege dine begrænsende overbevisninger og
hjælpe dig med at sætte nye konkrete mål. |
||
| Det kan dog være
lige så vigtigt at stoppe op, selvom det tilsyneladende går godt.
Hvorfor nu det? For at sikre dig, at du – med hele din person - er på
vej derhen, hvor du gerne vil. Få stillet fokus på, hvad det
egentlig er du vil/skal med dit liv? Mange drømme og visioner bliver
aldrig formuleret bevidst eller ubevidst af angst for at det er for
pinligt, at du ikke er god nok eller ikke dygtig nok, at det er for sent
osv. osv. |
||
|
Det kan være
af stor værdi at give sig lov til at foretage et personligt eftersyn
sammen med en coach. Prøv lige at tænke tanken: Hvad er det værste der
kunne ske? Hvad er det bedste, der kunne ske? Nogle opdager, at de netop
er, hvor de skal være, mens andre opdager, at de faktisk har en dyb drøm
eller vision, som aldrig er blevet formuleret. |
||
|
Det er dit
valg om eller hvornår, du skal manifestere din drøm eller din vision.
Det værste er, hvis du ikke får sat ord på dine inderste drømme. For gør
du ikke det, har du ingen mulighed for at tage stilling til dem eller
nærme dig dem, hverken på kort eller lang sigt. |
||
|
Du skal ikke være bekymret for resultaterne af din handling – men du skal derimod være opmærksom på selve handlingen. Resultatet
kommer af sig selv. Eckhart Tolle
|
||